Isildur1: “Når jeg vinder går jeg i byen – når jeg taber gør jeg det samme!”

‘Isildur1’: Manden, myten og legenden. På trods af Viktor ‘Isildur1’ Blom er sponseret spiller og frontfigur for Full Tilt Poker, så går der år og dag imellem, han giver interviews.

Bluff Europe er dog lykkedes med at få åbnet munden på svenskeren, hvilket der er kommet en ganske fin lille artikel ud af. Også selvom ‘Isildur1’ i vanlig stil ikke legefrem øsler med ordene.

I artiklen kommer det blandt anden frem, hvordan en typisk dag ser ud på den planet, hvor ‘Isildur1’ bor.

“Jeg vågner op, taber eller vinder stort,og bagefter – hvis jeg har vundet – går jeg ud og drikker med vennerne. Hvis jeg taber går jeg måske også ud og drikker med vennerne. Eller måske spiller jeg noget mere – det kommer lidt an på om jeg går i byen, tror jeg.”

Føles som et computerspil

Derudover afslører den 22-årige vidunder-knægt, at han elsker musik, fodbold, og hans kæreste eje er en Mickey Mouse T-shirt. Han fortæller også, at han ikke ønsker, at hans forældre finder ud af, hvor store swings han dagligt er udsat for.

Og lad os lige dvæle lidt ved de store swings, for hvordan håndterer man, at vinde en million dollars den ene dag, og tabe det samme eller mere til den næste?

“Nogle gange føles det som et computerspil, og så tænker jeg overhovedet ikke over, hvor mange penge der flyver hen over bordet, før jeg er færdig med at spille. Men bagefter – nå jeg har bustet min konto eller noget i den dur – går det op for mig, hvad jeg kunne have brugt pengene på istedet for, hvis jeg ikke havde valgt at spille den dag.”

Du kan læse hele interviewet med Viktor ‘Isildur1’ Blom her.