Isildur1 knuste durrrr på under tre timer

Pokerverdenen blev rystet i sin grundvold, da Viktor ‘Isildur1’ Blom tilbage i 2009 dukkede op på highstakesbordene, og blandt andet i en legendarisk session spillede Heads Up på ni borde mod Patrik Antonius, Phil Ivey og Tom ‘durrrr’ Dwan – på én gang.

Det var også i november 2009, at ‘Isildur1’ og ‘durrrr’ udkæmpede det måske mest drabelige online-slag i pokerhistorien, da de to spillere fordelt over flere dage kæmpede på vanvidstaksten $500/$1.000 i en dyst, som kom til at koste amerikaneren over $5 millioner.

Ingen revanche til durrrr
I går fik ‘durrrr’ mulighed for revanche, da de to spillere hver især lagde $200.000 fordelt på fire NL $100/$200-borde, men matchen strakte sig ikke over mere end 1.381 hænder og to timer og tre kvarter.

Efter en forsigtig start, hvor de eneste store potter, der blev genereret var et resultat af mindre setups, så blev der efterhånden løsnet op for posen, og vi fik nogle af ‘Isildur1’s specialiteter at se, såsom de ultratynde valuebets og de enorme overbets. I det hele taget lagde svenskeren et konstant, tonstungt pres på sin modstander, hvilket denne pot, hvor ‘Isildur1’ turner en treer illustrerer meget godt.

‘Isildur1’s aggressive spillestil gav pote, og i løbet af kort tid sikrede han sig matchens to største potter og bragte sig samtidig i front med $100.000. Blandt andet da han fangede ‘durrrr’ i et stort semi-bluff, som det ses her:

‘Isildur1’ ($53.184) 3-better til $2.000 preflop, ‘durrrr’ ($28.078) betaler.

Flop:

‘Isildur1’ stikker $2.400 ud på floppet og kalder, da ‘durrrr’ gør det til $6.200.

Turn:

‘Isildur1’ lister et snedigt check op af posen, men snap-caller, da ‘durrrr’ sender stakken til midten. Det er tid til at vende kortene om på ryggen:

‘durrrr’:

‘Isildur1’:

River blanker og svenskeren tager potten på $56.157.

Tom ‘durrrr’ Dwans uheldige streak fortsatte, da han bluffede ind i det svenske onlinefænomens floppede trips i en 3-bettet pot, og bagefter ikke kunne ramme noget med to overpar og en gut shot mod toppar. Til sidst fik ‘Isildur1’ presset ‘durrrr’ helt ned på kun ét bord, inden den afgørende hånd faldt. Her vandt svenskeren en all in preflop med es-tre suited mod ‘durrrr’s tiere.