Isildur1: Ingen vil gi’ mig nok action!

Viktor ‘Isildur1’ Blom indrømmer blankt, at ‘frihed’ slår ‘forpligtelser’ – her forstået som de forpligtelser, som det medfører at være sponseret af et pokersite.

“Jeg tjente mange penge på pokeren meget tidligt, og frihed lyder altid godt for en pokerspiller. Jeg havde heller ikke brug for opmærksomheden. Men nu hvor jeg har lavet aftalen er det da ikke dårligt at få et par live-events og få lov til at rejse rundt i verden, mens jeg spiller poker,” siger Isildur1 i et interview til PokerNews.com.

Læs også: Isildur1 fik esserne knækket i $380.724-pot

Isildur1 forklarer, hvorfor han lige pludselig er at finde i ‘nye’ spil som Mixed og 2-7 Triple Draw.

“Ingen vil give mig nok action i de andre spil, så jeg bliver nødt til at lære nye spil. Hvis spillene i No Limit Hold’em var bedre, og der kørte flere af dem, ville jeg stadigvæk spille dem til hver en tid,” siger Isildur1, der karakteriserer 2-7 Triple Draw som tidens sjoveste spil.

“Det er et rigtigt sjovt spil, men lige for tiden er det et meget dyrt spil,” siger Isildur1, der startede 2013 med det måske vildeste rush i onlinepokerens historie. I løbet af et par uger var han oppe med $4 millioner, han var lige oppe at runde i plus $5.000.000. Og så kom nedturen.

Læs også: Isildur hærger videre: Nærmer sig $5 mio. i år

“Det var et stort rush for mig, det er det altid. Men jeg endte med at tabe det meste tilbage igen, så jeg må gøre det bedre næste gang,” konstaterer Isildur1.

Læs hele interviewet lige her