Isildur1 hæver forbandelsen – vinder $741.097 fra Galfond

Det er ikke mere end tre dage siden, at Viktor ‘Isildur1’ Blom i et af sine utroligt sjældne interview, fortalte, at Phil ‘OMGClayAiken’ Galfond er den suverænt sværeste modstander at sidde overfor.

“Jeg KAN ikke slå ham. Han synes altid at vide, hvad han skal gøre,” udtalte det svenske onlinefænomen. Men enten var det en sandhed med modifikationer eller også er tre dage bare meget lang tid i online-land.

Læs også: Isildur1: Phil Galfond er den værste – jeg KAN ikke slå ham!

De seneste seks timer har ‘Isildur1’ nemlig gennembanket Phil Galfond så eftertrykkeligt på PLO $500/$1.000, at amerikaneren må gå i seng akkurat så gul og blå som det svenske flag.

I løbet af de 2.281 hænder storopgøret varerede formåede ‘Isildur1’ at plukke Phil Galfond for $741.097, og som om det ikke var nok, så hentede svenskeren også et par hundrede tusinde på Omaha High/Low-bordene, så hans endelige total for de seneste 24 timer lyder på astronomiske $991.724.

Læs også: Vanvittig graf: Isildur1 vs. Bttech86

Årstotalen får naturligvis også et stort ryk i den rigtige retning, så ‘Isildur1’ nu står noteret for et plus på cirka $4,4 millioner.

Læs også: Gus Hansen vinder 8,7 millioner kroner på 20 timer

Isildur2013
Isildur1’s graf for 2013. Nattens eskapader er endnu ikke blevet tilføjet….