Isildur1 for stiv til Heads Up – kalder Ivey for fisk

Det svenske pokerfantom Viktor ‘Isildur1’ Blom blev september måneds suverænt største onlinetaber med et rungende minus på $1,3 millioner.

Men en ny måned, en ny start. Og måske ‘Isildur1’ har valgt at gribe tingene lidt anderledes an i oktober.

I nat fremgik det af hans ytringer på Full Tilt-chatten, at han går i andre genier som Hemmingway og ‘Ziigmund’s fodspor, og er begyndt at møde stiv ind på arbejde. I hvert fald afslog han at spille Heads Up imod Phil Ivey, da han havde “had to much to drink”.

Måske opmuntret af den lille pind i øret, så havde ‘Isildur1’ også overskud til at at lave sjov med Phil Ivey og med slet skjult ironi antyde, at verdens bedste pokerspiller skulle være en fisk. Situationen opstod, da Ivey sad i ude i en tremands-session, som foruden ‘Isildur1’ og Phil ‘Polarizing’ Ivey også bestod af ‘samrostan’.

Da Ivey for en stund sad ude, blev spillet indstillet, hvilket afstedførte denne lille udveksling af ord:

Polarizing: no game without me
Isildur1: yeah
Isildur1: sam wake up
Isildur1: fish is back
samrostan: yep

Stiv eller ej, så er ‘Isildur1′ i skrivende stund stadig online, og i øvrigt oppe med $86.565. I øjeblikket spiller han NL Hold’em $500/$1.000, hvilket naturligvis synes oplagt, hvis man har en god brandert på.