Isildur udfordrer Durrr: “Jeg vil spille mod dig!”

Vi skruer lige tiden tilbage til 2009 og Full Tilt Pokers velmagtsdage i online poker. Tom “durrr” Dwan var dengang klassens hårde dreng på Full Tilts nosebleed-stakes, og måske den mest frygtede cash game spiller i verden.

Men så kom der en ny dreng i klassen; Viktor “Isildur1” Blom. Oprindeligt vidste ingen hvem den anonyme svensker var, men han tog hele online pokerverdenen med storm.

Hans første sammenstød med Tom “durrr” Dwan endte også med at blive en legendarisk dyst over flere omgange, hvor det anslåes at “Isildur1” vandt mellem 3-4 millioner dollars fra Tom Dwan.

Siden da er meget vand løbet under broen, og efter flere års stilstand har Isildur1 nu igen smidt handsken efter Tom Dwan:

I see you @TomDwan playing a lot of 2-7 and other games on @FullTiltPoker. What about NLHE? U know I want to play with you 🙂

 

Tør Dwan møde Isildur netop nu?

Om de to pokerstjerner tørner sammen i No Limit Holdem i de kommende dage er uvist. Mon ikke Tom Dwan tørster efter revanche? Men omvendt har amerikaneren fået et forfærdeligt comeback på det nyligt genåbnede Full Tilt Poker, og er allerede i hullet med ca $1.000.000.

Læs også: Durrr til tælling efter katastrofal opstart på Full Tilt

Han kan sikkert finde nemmere modstandere på Full Tilt end Viktor Blom, og måske har Dwan netop brug for at komme tilbage i storform, inden han sætter sig ned overfor en af verdens bedste pokerspillere i noget, der kan udvikle sig til en grudge match, hvis lige verden aldrig tidligere har set.

Dwan har dog heller ikke valgt at kommentere på Bloms udfordring på Twitter, og nu vil tiden vise om de to pokertyre støder sammen i Full Tilts arena.

Billede fra 2009 da Isildur slagtede Durrr på Full Tilt Poker