iPoker klar med ny update og introducerer Twister Poker

For godt et par måneder siden varslede iPoker netværket en række ændringer og opgraderinger til deres software, hvor iPoker blandt andet gik over til udelukkende at spille i Euro.

Nu er iPoker netværket så igen klar med helt nye opdateringer til deres software d. 20 januar, som blandt andet byder på et helt nyt SNG format som de har valgt at kalde Twister Poker.

Derudover bliver der ændret i Cash-game lobbyen så folk hurtigere kan finde et bord.

 

Spil om præmier for €10.000 med en indsats på bare €10

Det nye format som iPoker har valgt at kalde Twister Poker, er et nyt SNG format hvor du ikke ved hvor mange penge der er i præmiepuljen når du tilmelder dig. De nye Twister Poker  SNGs bliver spillet som winner takes all og vil have deltagelse af 3 spillere. Du kan maksimum spille 6 SNGs af gangen, og det med et buy in fra €2-10.

Vælger du fx. at spille en €10 Twister Poker SNG, kan præmiepuljen være alt fra €20.01 og helt op til €10.000.

En del af dit buy in går til jackpotten, og så er det op til fru fortuna at afgøre hvor meget du skal spille om. Det mindste der kan være i præmiepuljen er €20.01.

På nedenstående skema kan du se hvor stor sandsynligheden er for at du lander i en SNG der kommer til at have €10.000 i puljen.

Sngs

Som det fremgår af skemaet, så er der altså 1:20.000 for at man får lov til at spille om €10.000 hvis man spiller en €10 SNG. Ligeledes er der 15186:20.000 (76%) sandsynlighed for at man spiller om €20.01.

 

iPoker ændrer cash-game lobbyen

Udover at introducere Twister Poker, så er iPoker også klar med en mindre update af selve softwaren. Denne gang er det cash-game lobbyen som har får en overhaling, hvilket betyder at spillerne har mulighed for at få bordene grupperet så man kan få vist alle borde på samme stake. Vælger man denne visning, vil man med ét klik på “Spil Nu knappen” blive placeret på et tilfældigt bord på det stake man ønsker.

Ønsker man stadigvæk selv at bestemme hvilket bord man vil spille på, så kan man stadigvæk beholde den gamle Cash-game lobby, lige som man kan få en kombineret udgave af den nye og gamle.

Udover at ændre i cash-game lobbyen, så bliver det nu også muligt at fravælge pop-up beskeder når man spiller turneringer.

I Danmark kan man blandt andet spille på iPoker netværket hos Bet365 Poker.