Howard Lederers millionpalads i Las Vegas sættes nu til salg
Det gik godt for Howard Lederer, da han stadig var boss på Full Tilt Poker, og det skinner igennem når man kigger på det millionpalads, som nu sættes til salg i Las Vegas.
Det 4111 m2 store palæ blev bygget i 2008 og huser både en hjemmebiograf, tennisbaner, et overdimensioneret skakbræt, fitnesscenter og sågar en golfbane. Hele herligheden kostede $15 mio. at bygge, men nu sættes det til salg for $8.99 mio.
Howard Lederer blev i forbindelse med Black Friday-sigtelserne idømt en bøde på $1.25 mio. for hvidvaskning af penge, og her blev huset stillet som garanti for betalingen af den store bøde. Det krævede dog, at huset skulle sælges indenfor en tidsramme på 36 måneder, hvorefter millionbøden skal betales prompte.
Herunder kan du se flere billeder af Lederers millionpalads:
Artikelfoto: Pokerlistings.com
Flere fotos: thelasvegasluxuryhomepro.com