Hollywood-producer erklærer sig skyldig i stor gamblingsag
Bryan Zuriff, en 44-årig Hollywood-producer, der blandt andet står bag tv-serien Ray Donovan og filmene The Details og The Messenger, har som den første tilstået sin del af skylden i en stor gamblingsag, der i øjeblikket ruller i USA og involverer flere store pokerstjerner.
Zuriff er anklaget for at skulle have stået i spidsen for hans egen illegale betting-virksomhed, hvor han skulle have givet mulighed for at spille på forskellige sportsevents i og omkring Los Angeles-området og har altså netop tilstået at skulle have ageret ’a financial instrument in connection with unlawful gambling.’
Derudover skulle han have ageret ulovlig high-stakessportsbooker i New York, og fremgangsmåden var typisk at spillerne placerede spil på forskellige bettingsider, der opererede ulovligt i USA. Det menes, at der på årlig basis blev spillet for mere end $10.000.000.
Hele 34 personer står anklaget i sagen, hvor pokerstjernerne Abe Mosseri og Justin Smith også er kommet i politiets søgelys, præcis hvilken rolle de har haft er uklar, men anklageskriftet mod de resterende 33 personer tæller blandt andet hvidvaskning af penge og afpresning.
Zuriff står i øjeblikket til en dom på maximum fem års fængsel for sine aktiviteter og har allerede accepteret at frastå $500.000, som menes at være tjent via hans lyssky side-gesjæft.
Du kan læse hele historien på CardPlayer.com.