Highstakes: Isildur1 med mistimet bluff i $467.000-pot mod WCGRider

Der har været gang i NL Hold’em-bordene i nat, og det i en sådan grad, at vi næsten skal tilbage til 2009 for at finde noget lignende. Og naturligvis er det ‘Isildur1’, som har stået for den vilde i action.

Det svenske onlinefænomen, som ellers efterhånden lægger det meste af sin tid på 27 Triple Draw- og Omaha H/L-bordende, vendte for en stund tilbage til pokerens tokorts-variant for at dyste mod pokerhimlens seneste stjerneskud, Douglas ‘WCGRider’ Polk.

Og her var det i den grad sidstnævnte, der var ovenpå, hvilket i sidste ende endte med, at Douglas ‘WCGRider’ Polk kunne trække sig tilbage med et overskud på cirka $340.000. Det skyldtes ikke mindst den største pot i den vilde session, en sag som løb op i hele $467.000.

Preflop 3-better ‘WCGRider’, inden ‘Isildur1’ kalder, og de ser et flop.

På floppet er det imidlertid ‘Isildur1’, som udviser aggressivitet, da han reraiser til $32.000. ‘WCGRider’ kalder.

Turn:

På turn check-kalder ‘WCGRider’ et tungt bet på $43.200.

River:

‘WCGRider’ checker endnu engang, men tøver ikke med at kalde, da ‘Isildur1’ går all in for $149.350. En fornuftig beslutning skulle det vise sig, for svenskeren havde misset sit open ended straightdraw med:

‘WCGRider’ kunne derimod fremvise to flotte esser og dermed scoope den store pot.

Helt galt er det dog ikke gået for ‘Isildur1’, som har haft anderledes succes ved 27 Triple Draw-bordende, og rent faktisk er oppe med $248,432 for de seneste 24 timer.