Hellmuth varsler storslået WPT Venedig-entré

Han har været Cæsar, konge, 10-stjernet general (dengang han ‘kun’ havde vundet 10 World Series Of Poker-bracelets, red.) og endelig præsterede han at forulykke en NASCAR-bil på RIO-hotellets parkeringsplads, selv om han kun kørte ca. 35 kilometer i timen.

Yes sir, vi taler om Phil Hellmuth himself. Den 13-foldige World Series Of Poker-bracelet vinder, REKORD-holderen. Pokerens svar på Tiger Woods, Michael Phelps, Lin Dan, Michael Jordan, Usain Bolt og Muhammad Ali. Til sammen.

Læs også: Hellmuth (omsider) bevaret for eftertiden

Og: Too Hot for TV: Motherfucker! Keep hitting 2-outers on me!

Selv mener Phil Hellmuth, at alle hans spektakulære udklædninger har været alle tiders. Og nu varsler han en ny storslået entré, når han skal i aktion i World Poker Tour Venedig.

“Min bedste entré nogensinde? Jeg kommer til WPT Venedig iført en sort Venetian mask, smoking og en kappe. Jeg bliver sejlet til dørs af en sort og guldfarvet gondol via Grand Canal,” lover Phil Hellmuth på Twitter.

Dermed skal ingen vist være overraskede, hvis han pludselig hiver en kårde frem og med lynets hast ridser et stort PH i en modstander, der har udsat Hellmuth for et bad beat.

Vi håber, at der ikke går NASCAR i den entré, for så skal Phil Hellmuth fiskes op fra bunden, og det ville ærligt talt være en skam. Han er jo først lige ved at blive varm.

Vi venter på billederne i åndeløs spænding.

zorro

Sig mig engang, er det ikke…? De ondes betvinger? De fattiges beskytter? Manden, hvis maskerede ansigt pryder 10 millioner øldåser? Det er det sgu! Det er Phil Hellmuth Jr.!