Hellmuth – nu uden skør entré – flot fra land i Main Event
Phil Hellmuths mange varianter af storslåede entréer (læs: skøre entréer, red.) er ved at være svære at holde styr på. Han er troppet op som 10-stjernet general (dengang han ‘kun’ havde 10 bracelets, red.), som konge, som Cæsar og i WPT Venedig i marts i år gav han den som en fesen udgave af Zorro.
Læs også: TV: Se PHORROs ankomst til WPT Venedig
Ikke alle gimmicks har været lige vellykkede. I 2009 var det planen at give den som NASCAR-driver, men det lykkedes Hellmuth at køre galt på RIOs parkeringsplads, selv om Phil Hellmuth kun kørte omkring 35 kilometer i timen.
Så hvad ville han dog finde på i år? Svaret er ingenting. Phil Hellmuth var bare Phil Hellmuth, og det var der åbenbart god karma i. I hvert fald er Phil Hellmuth videre til dag 2 med en fornem stack.
“Efter dag 1 af WSOP Main Event er jeg videre med 93.000, og average er omkring 55.000. Jeg er rigtigt glad for at være videre,” skriver Phil Hellmuth på sin Twitter-profil.
Det så ellers ikke særligt godt ud for Phil Hellmuth, der halvvejs gennem dagen sad med 14.000 chips foran sig. Men på bare 20 minutter blev de 14.000 til 59.000 og derfra gik det stille og roligt fremad for Phil Hellmuth.
Læs også: Phil Hellmuth ude af Event 39 – fik cash nummer 99
Hvis det skulle lykkes for Phil Hellmuth at cashe i WSOP Main Event, bliver det hans World Series Of Poker-cash nummer 100.