Hellmuth fem sejre fra WSOP-armbånd nummer 14

Phil Hellmuth Jr. kæmper en indædt kamp for at udbygge sin rekord som den spiller i verden med flest WSOP-armbånd. 13 styks kan han allerede pryde sit håndled (måske begge arme skal i brug) med, men han virker selv ganske overbevist om, at nummer 14 ligger og venter lige rundt om hjørnet.

Og måske han har ret, den kære Hellmuth. I hvert fald står kun fem heads up-sejre nu i mellem ham og et bracelet i WSOP Event #16 ($10.000 NL Hold’em Heads Up Championship).

I 16-delsfinalen møder han Thiago Nishijima, og selvom brasilianeren cashede seks gange i sidste års World Series of Poker, så må det alligevel betegnes som en fordelagtig lodtrækning, hvis man holder ham op imod andre mulige modstandere som Jason Mercier, Sam Trickett, Phil Galfond eller Michael Mizrachi.

To opgør som bliver særligt interessante at følge er Justin Bonomo mod Jason Mercier og ikke mindst Ben Sulsky mod Michael ‘The Grinder’ Mizrachi.

Lodtrækningen ser således ud

AP Phahurat vs. Melanie Weisner
Frabrizo Gonzalez vs. Randy Lew
Phil Galfond vs. John Parker
Ben Sulsky vs. Michael Mizrachi
Micah Raskin vs. Craigh Bergeron
Ali Eslami vs. Don Nguyen
Bryan Pellegrino vs. Markus Gonsalves
Keith Block vs. Sean Winter
Justin Smith vs. Alexander Venovski
Ankush Mandavia vs. Mark Radoja
Thiago Nishijima vs. Phil Hellmuth
Marc-Andre Ladouceur vs. Sam Trickett
Russel Rosenblum vs. Joel Micka
Sam Stein vs. Davidi Kitai
Warwick Mirzikinian vs. Kevin Stammen
Justin Bonomo vs. Jason Mercier