Hellmuth amok: That f***ing idiot!

LAS VEGAS

Phil Hellmuth er steaming. Og det er Brian Rast, der har fået den 12-dobbelte WSOP-vinder helt op i det røde felt. Og ja, det kan han stadigvæk komme, det har vi lige set med egne øjne.

Phil Hellmuth skreg ganske enkelt sine frustrationer ud, og der var ikke så få tilskuere på ‘the stands’, der fik sig et godt grineflip over Phil Hellmuth. Han ligner simpelthen en mand, der næsten ikke kan klare det længere.

Det er Brian Rast, der får Phil Hellmuth helt op i det røde felt.

Blinds er 50.000/100.000 med en ante på 10.000.

Rast raiser til 250.000 fra cutoff. Philipp Gruissem caller fra small blind og Phil Hellmuth caller fra big blind.

Gruissem checker, Hellmuth skyder 350.000 og Rast caller. Gruissem folder.

Hellmuth checker, og Rast better 650.000. Hellmuth caller hurtigt.

Hellmuth checker igen, og Rast better nu 1,15 millioner chips. Hellmuth springer på benene.

Han begynder at mumle noget. Han sætter sig igen. Han tæller sine chips. Han rejser sig igen.

“Jeg ved, at jeg buster ham, men igen og igen og igen rammer han den,” siger han.

Og så caller han alligevel.

Rast viser: for en svært maskeret straight.

“NO, HE DIDN’T!,” skriger Hellmuth mens hans nærmest løber væk fra bordet.

“That f***ing idiot!,” siger Hellmuth med klar og tydelig stemme.

Og han fortsætter:

“Du er vel nok en dygtig spiller, er du er ikke? Jeg vidste du ville prøve at få mig af, buddy. Og jeg ved, du vil gøre det igen. Du VIL bluffe dine penge væk, og det vil ske til den eneste spiller, som du ikke kan bluffe (altså Phil Hellmuth selv, red.),” jamrede Hellmuth, mens en hel del tilskuere på den lille tribune, der er stillet op til lejligheden, var helt færdige af grin.

Rast klatrer til over 20 millioner chips, mens Hellmuth falder ned til cirka 6,5 millioner.