Haxton var ikke mange indskud fra karrierestop

PokerStars har i Isaac Haxton en af de mest frygtede NLHE heads up-spillere i verden i deres pro-stald, men ifølge ham selv, kunne hans karriere være stoppet længe, førend den overhovedet kom i gang.

I et nyt blogindlæg på PokerStarsBlog.com fortæller Haxton, at det nok kun var en solid heater, der i starten af hans karriere, boostede hans bankroll hurtigere end end græsk gud kan løbe.

Det hele startede dog med, at han satte $50 ind på sin pokerkonto, som forsvandt på under en dag, fortæller han.

“Jeg tabte mit første online-indskud på $50 i løbet af en 16 timers session på $0,25/$0,50 Limit-Hold’em. Efter denne mindre fiasko holdte jeg mig til at spille live det næste stykke tid og vandt her et par hundrede dollars i en række $5 SnG’s mod nogle venner fra universitet. Derefter tilbragte jeg min vinterferie på at spille live på Turning Stone Casino, som lå 40 minutter fra mine forældres hus.

Her bankede Haxton sin bankroll op fra $1-$3-limit-spillene op til at frekventere $5-$10. Da han kom tilbage på universitet indsatte han igen $50 online, og dem kørte han op til, ja, hele hans professionelle karriere. Han mener dog selv, at der ikke skulle være gået mange flere $50-indskud i vasken, før han havde trukket stikket og fundet på noget andet at give sig til.

Hele Haxtons anekdote udspringer af en tråd på twoplustwo.com, hvor en bruger har fundet en post fra en anden af nutidens største og mest frygtede heads up-profiler Doug ’WCGRider’ Polk, der tilbage i 2007 kun havde $30 tilbage på sin konto, og fortvivlet spurgte ud i verden, hvad han dog gjorde galt.

Haxtons pointe er, at alle pokerspillere starter helt fra bunden, men hårdt arbejde, beslutsomhed og frem for alt bankroll management er nøglerne til succes ved pokerbordene.

Du kan læse hele Haxtons underholdende blog på PokerStarsBlog.com