Hastings: Da jeg gik ud af high school havde jeg $300.000 på pokerkontoen
Nogle mennesker er de fødte pokerspillere. Det er noget med talent, instinkt, tilgang, hårdt arbejde, matematisk sans, held i sprøjten på de vigtige tidspunkter og et ‘feel’ for spillet, der ikke bare uden videre lader sig forklare.
Noget kunne tyde på, at Brian Hastings tilhører den kategori.
“Det tog mig omkring fem måneder at blive en vindende pokerspiller. Jeg spillede lige op før det. Derfra gik det hurtigt den rigtige vej, og omkring et år efter, jeg startede med at spille, slog jeg $25/50,” fortæller Brian Hastings i et nyt interview med CardPlayer.com.
Han kan ikke sætte fingeren på et præcist tidspunkt, hvor lynet slog ned, og han tænkte:
“Jeg kan blive pro.”
Det kom ligesom af sig selv:
“Jeg ved faktisk ikke, om der nogensinde var et specifikt øjeblik, men da jeg bestod high school havde jeg $300.000 på min Ultimate Bet-konto og jeg havde en meget høj winning rate i hvert eneste spil, jeg spillede. Jeg var ret sikker på, at jeg kunne blive full time pro, hvis det var den vej, jeg ønskede at gå,” siger Brian Hastings, der lige fra starten havde en mission:
“Jeg har altid været meget konkurrenceorienteret, og jeg elsker at spille spil. Jeg behandlede poker meget lig et videospil. Hver gang jeg rykkede op i takst var det ligesom at nå til et nyt level, og jeg ønskede altid at slå cheferne på $50/$100 No Limit. Jeg elskede læreprocessen,” siger Brian Hastings.
Læs hele interviewet lige her