Håndanalyse part 2: Agerskov vs Tox
Vi har allerede været inde på hånden, men lad os lige for de uindviede ridse rammerne op igen. Vi skal tilbage til WPT Copenhagen, hvor to af Danmarks største pokerprofiler ramlede sammen i rigtig publikumshånd.
Hånden
Rasmus Agerskov raiser og Cristian ‘Tox’ Togsverd betaler.
Flop:
Agerskov checker. Stadig fredeligt – alle er fortsat gode venner og potten er lille. Tox better 1.100. Nu begynder der så småt at ske noget: Agerskov 3-better til 3.150.
Tox er dog langt fra færdig med hånden. Han gør det til 6.000.
Agerskov må nu en tur i tanken, men ender med at 5-bette til 10.200. Tox betaler.
Turn:
Check fra Agerskov. Tox tænker længe, men ender med at finde et lille bet på 4.800 frem. Agerskov raiser til 10.000 – Tox instant-folder.
Rasmus Agerskov viser:
Agerskov er blevet endnu større, mens Tox nu er efterladt med cirka 16.000 chips.
Vi har allerede haft fat i den ene part – Rasmus Agerskov – og hørt hans tanker om hånden, nu er det så Christian ‘Tox’ Togsverds tur til at komme til orde.
Læs også: Håndanalyse: Agerskov vs Tox
Inden du går i gang med at lappe i dig af Togsverds guldkorn, så brug dog først ovenstående link til at læse Agerskovs analyse, for der bliver henvist flittigt til den i nedenstående.
“Det meste af det han skriver er fornuftigt. Aktuelt havde jeg et bluff, og aktuelt fik han mig af min hånd med sit “tynde valuebet”, men jeg har ikke noget imod at risikere, at han raiser mig på turn en gang imellem- slet ikke, når han gør det i ren luft,” fortæller Tox.
“Fordi – som han selv er inde på – har jeg stadig en hel del stærke hænder bl.a. A2. Jeg er med andre ord komplet balanceret og selvom jeg ender med at se lidt skidt ud og taber en kæmpe pot med en “nothing” hand, så mener jeg stadig ikke jeg er blevet exploited. Og det er det jeg går mest op i,” siger Tox med et smil.
“Havde jeg haft en lidt bedre hånd at bluffe med, havde jeg i øvrigt kaldt hans turnraise og så var Rasmus formentlig blevet tvunget til at stoppe sit bluff på river – eller også bluffer han nok for ofte.”
Hvad sad du med på hånden?
Men det er mange af de samme tanker I gør jer på floppet?
“Ja, er ikke uenig i hans betragtninger her”
Er du enig i hans tanker omkring turnbettet? Han siger jo, at du ville have rystet ham af, hvis du havde bettet en anelse mere.
“Tja, tjo, efter hånden indså jeg det samme, men det er ikke det rigtige sted at have fokus. Rasmus siger selv, at jeg har masser af stærke hænder – måske er det på tide at lukke ned i så fald? Jeg sizer hele min range med 4.800 på turn og jeg er godt klar over, at han formentlig raiser turn med riiigtig få valuehænder og er meget tilbøjelig til at have et bluff, men jeg har knægt høj og kunne ligeså godt have haft nuts, så tror ikke jeg taber noget på at folde. Grunden til den lave size er, at jeg gerne vil size min range, så jeg kan shove en del rivers.”