Gus: – Jeg har nogle ideer om, hvordan One Drop skal spilles

På søndag går det løs. Her lægger en broget forsamling af businessmen og nogle af verdens bedste pokerspillere hver $1.000.000 for at deltage i den hypede One Drop-turnering. Én af deltagerne er dansk, og han ser frem til turneringen, for som han siger:

“Det er en af de turneringer, hvor det er rigtig fedt at være på finalebordet.”

Spilleren er naturligvis Gus Hansen og han har allerede en idé om, hvordan tingene kommer til at udvikle sig.

“Jeg har en god fornemmelse af, hvordan det kommer til at blive, i det mindste oppe i mit hoved. Men min advokat har sagt til mig, at jeg ikke må afsløre mine hemmeligheder. Nej, jeg ser faktisk frem til, hvordan det kommer til at udspille sig. Alle har som minimum leget med ideen om, hvordan de selv vil spille, og hvordan de forventer modstanderne griber det an,” siger Gus Hansen til Pokerlistings.com.

“Jeg har nogle ideer, som jeg håber giver resultater, for så tror jeg, at jeg vil stå godt i turneringen. Men som jeg sagde, så vil jeg ikke ud med, hvordan, hvorfor, eller hvornår. Men selvom disse fyrer ikke er professionelle, så tror jeg alligevel, at de bliver konkurrenter på et eller andet niveau.”

Gus Hansen afviser i øvrigt, at han kommer til at holde igen på grund af det store buy in i turneringen.

“Det håber jeg virkelig ikke. Vi har haft $250.000 buy-in-turneringen ved Aussie Millions de seneste to år, hvilket også er en turnering med et stort indskud. Denne her er bare et nøk dyrere, og med et større felt.”

“Jeg håber virkelig, at jeg vil være i stand til ikke at spille straight forward, men derimod mit sædvanlige spil. Og forhåbentlig er mit sædvanlige spil tilstrækkeligt til at bringe mig på finalebordet, men det får vi at se. Men hvis jeg før følelsen, at jeg skal trykke på triggeren, så gør jeg det forhåbentligt.”

Læs også: Gus: – Jeg har en edge i One Drop