GUKPT: Mickey er gået igang med tre ugers live-grind

Normalt er det hjemme foran skærmen, at Mickey Petersen finder sig bedst till rette, men den kommende tid kommer til at stå i livepokerens tegn.

I dag indledte Team PokerStars Online-pro’en nemlig tre ugers live-grind sat igang med en £1.000 Grosvenor UK Poker Tour.

“Up way too early for work to play the GUKPT Main with all the lads. Both @barnyboatman and @SquidPoker here bantering away #fishandchips,” skriver han på Twitter.

Planen er at følge op med  UKIPT i næste uge, efterfulgt af EPTen og WPT National, der også alle bliver afviklet i Mickey Petersens nuværende hjemby, London.

Læs også: Mickey: – rart hvis 2013 bliver mere stabilt end sidste år

Mickey Petersen sidder netop nu med 15.000 ud af de 20.000 chips han startede dagen med. Han er havnet til bords med blandt andre Karl Mahreholz og Sam Grafton. Grafton vandt i november sidste år Grosvenor UK Poker Tour Grand Final.

PNN.dk følger løbende med i turneringen og bringer opdateringer, hvis der skulle ske noget spændende.