Greg Raymer har taget orlov fra Poker Players Alliance
Greg Raymer har tilsyneladende brug for lidt ro omkring sig efter at være blevet arresteret i forbindelse med prostitution, efter han svarede på en falsk annonce oprettet af politiet i North Carolina, hvor prostitution er ulovligt.
Læs også: Greg Raymer anholdt for luderbesøg
Verdensmesteren fra 2004 har besluttet sig for, at ‘det er bedst for Poker Players Alliance (PPA), at han indtil videre trækker for sig fra bestyrelsen, mens han håndterer juridiske og personlige sager’. Det siger PPA Executive Director John Pappas til PocketFives.
Løsningen er indtil videre, at Greg Raymer har søgt om orlov – og fået den.
Greg Raymer har i efterhånden mange år været særdeles aktiv i Poker Players Alliance, og har i lige så mange år været glødende fortaler for pokerspillernes rettigheder.
Læs også: Overvældende støtte til Raymer på 2+2
Det er endnu uvist hvor lang en orlov, der er tale om her, men Pappas siger, at Raymer bestemt er en mulighed for Poker Players Alliance igen i fremtiden. Pappas tilføjer dog også at:
“PPA er på et kritisk sted i forhold til kampen for pokerens rettigheder, og vi bliver nødt til at sikre os, at andre emner ikke går ind og forstyrrer det, som det hele handler om.”
Greg Raymer skal møde for retten den 18. april.