Godt læs: Brok med online poker i Las Vegas

Vegas Inc skrev i går en utrolig spændende, gennemresearchet og samtidig overskuelig artikel, der hedder: ‘Online poker: What you need to know about the complex industry’.

Den overskrift er rammende i sjælden grad – du får simpelthen en guide over alle de problemer, alt den BROK, der er i forhold til online poker i Las Vegas.

Når vi nu skriver ‘Las Vegas’ i stedet for bare at skrive ‘USA’, så handler det om Nevada-senator Harry Reid prøver at få et Nevada (og dermed Las Vegas, red.)-venligt forslag i forhold til onlinegambling igennem i kongressen. Lovforslaget går specifikt på at begrænse amerikanske online gambling til poker, hestevæddeløb og forskellige varianter af lotto.

Artiklen guider dig igennem udfordringernes – problemernes, om du vil – kompleksitet, og artiklens forfatter deler nøgleområderne op i ‘den politiske situation, forventningerne, udvidelse, profitforventninger, jobs og teknologi.

Læs bare følgende brok-passage – her om den politiske situation:

“Nevadas lovgivere har godkendt eller givet indledende godkendelser til 16 selskaber, der vil deltage i ‘intrastate online poker’, men Kongressen har indtil videre været tøvende i forhold til at begrænse online gambling bare til poker.”

Artiklen fortæller en meget klar historie om det gigantiske slagsmål, der udspiller sig overalt i USA i forhold til at åbne op for online gambling – i dette tilfælde poker, og den skal have en varm anbefaling herfra.

Du finder den lige her