FPS Cannes: Eriksen med glimrende første dag
Michael Eriksen, der sidste år blev Danske Spils ‘Pokerchef’, da han han vandt en kampagne på det statsejede selskab, beviste i går, at det ikke kun er i Danmark eller Las Vegas, han kan finde ud af at spille poker.
‘Pokerchefen’ spillede sig nemlig i går videre fra Dag 1A ved France Poker Series €1,000+100 Main Event i den franske filmby Cannes, efter en dag, hvor han hurtigt fik mere end firedoblet startstakken, og hvor han endte i imponerende 156.000 chips.
“Så sluttede dag 1. Endte med 156.000, efter level 11 var jeg i lige over 200.000, level 12 var der lidt gang i, kommer all in med 88 mod AQ og 1010, så tabte 35k der, har også en hånd hvor jeg 3-better med QQ flop 7 8 10, jeg better han reraiser, jeg vælger bare et Call, turn 6, så går den check, check river 9, så der ligger str. På bordet jeg better 21k ud i de små 50k i potten han caller med A10 så lidt ærgerlig streg, men god dag færdig tilbage igen lørdag,” skriver Michael Eriksen på sin facebookprofil, og afslutter det hele med en glad smiley.
Dag 2 spilles i morgen, lørdag.