Forhayley smadrer NL-bordene på Full Tilt Poker

“Undskyld jeg ikke har haft tid til at svare på spørgsmålene, men nosebleed-spillene har kørt 10-12 timer om dagen.”

Sådan lød en besked tidligere i dag fra russiske ‘Rhje’ til PNN.dk. Og han skal være lovligt undskyldt, den kære highroller.

For ‘Rhje’ – bedre kendt som storrenseren ‘Forhayley’ på PokerStars – har i den grad gjort rent bord på Full Tilt Poker de seneste 24 timer. 6 Max-specialisten har plukket modstanderne for $440.000, og med til at gøre resultatet endnu mere imponerende er, at det enorme overskud er hentet fordelt over blot 838 hænder.

Med sådan et resultat frisk i erindringen, så føler vi godt, at vi kan tillade os at reklamere lidt for tredje del af vores interviewserie med ‘Forhayley’, som du kan se frem til på PNN.dk i morgen. Her kan du blandt høre om, hvem russeren anser for at være verdens bedste NL Hold’em-spiller, og hvordan det ikke er mere end tre år siden, at han selv kæmpede med at slå $0,25/$0,50.

Læs også: Russisk highroller: – Sasuke spiller som Grækenland i 2004

Læs også: Forhayley analyserer $150.000 hånd: Fuck matematik, fuck logik og fuck rationalitet

RhjeGraf