Fire danskere jagter WCOOP-sejr til 1,7 millioner

Klokken 23.oo i aften sætter 112 spillere sig tilbage til onlinebordene i WCOOP Event #9 ($1.050 NL Hold’em), og her kan vi glæde os over, at vi fortsat har fire danskere med i turneringen, som er en af de helt tunge i WCOOP-serien.

Førstepræmien lyder på $298.735 – næsten 1,7 million kroner – og dem har danske ‘arsenalfca’ indstillet kanonen efter.

‘arsenalfca’ indtager førstepladsen inden Dag 2, mens vi også har tre stærke spillere med længere nede i klassementet, hvor Danske Spils frontfigur, Alexander ‘AlexKP’ Petersen indtager 87.pladsen med 59.542 chips, og Rasmus Agerskov og Casper Toft godt nok kroder rundt nede i bunden, men ikke hver især skal bruge meget mere end en dobling for at være tilbage, hvor det er rigtig sjovt.

Danske counts
1. arsenalfca 402.990
87. AlexKP 59.542
99. Rasmus ‘RasA86’ Agerskov 46.367
110. Casper ‘catostar’ Toft 24.377

Når spillet genoptages klokken 23.00, så er det med blinds på 1.400/2.800 med 350 i ante. Average er 121.941. De tilbageværende spillere er alle sikriet $2.003.

Payouts
1. $298.735
2. $218.520
3. $163.890
4. $122.007
5. $86.497
6. $68.287
7. $50.077
8. $31.867
9, $18.210