Eureka Prag er en kæmpesucces: Slår alle rekorder
Dag 1B i Eureka Main Event er efterhånden en time gammel, og der er allerede spottet et par danskere ved bordene i den tætpakkede spillesal.
Indtil videre har Jannick “EDWARDHOPPER” Wrang og PokerNetteren Michael Jakobsen (i billedet) fundet vej til bordene, og mange flere med dansk pas forventes at slutte sig til i de kommende timer.
Efter en times spil har Dag 1B ramt sit loft på 700 spillere, og alle yderligere spillere som ønsker en plads ved bordene, skal nu på venteliste.
I fjor stillede i alt 652 spillere op i Eureka Prag Main Event, og dermed er der tale om en ny deltagerrekord i Eureka regi.
I skrivende stund har 1066 spillere betalt for en stack i dette års Eureka Prag Main Event, og da late registration kører i yderligere 3 timer, bliver der tale om en ren fordobling af både deltagerantal og præmiepulje i forhold til 2012-udgaven af den samme turnering.
Dengang vandt Menikos Panagiotou €137.100 for førstepladsen, hvilket var det største cash nogensinde i Eureka sammenhæng, men den rekord står altså for fald i disse dage på Hilton Prague Hotel.
I alt gik 114 spillere videre i går, og chipleaderen fra Dag 1A kommer fra De Forenede Arabiske Emirater og hedder Jean-Yves Mallat. Han forvandlede sin 20k startstack til imponerende 246.500 chips i løbet af dagen i går.
Danske Niklas Nielsen sneg sig lige nøjagtigt ind i Top 20-listen over gårsdagens bedste spillere med en yderst fornuftigt stack på 101.200 chips.
Top 20 Chipcounts fra Dag 1A:
| Name | Country | Chips |
| Jean-Yves Mallat | United Arab Emirates | 246.500 |
| pavel meshkov | Belarus | 188.100 |
| lukasz pezda | Poland | 175.800 |
| Avi Cohen | Israel | 170.900 |
| Peter Macej | Slovakia | 148.800 |
| Joseph David Fulford | USA | 138.200 |
| Kostadin Golemeev | Bulgaria | 135.300 |
| Evgeny Kocherov | Russia | 134.000 |
| Stephane Benoit | Spain | 131.100 |
| Udo Erlei | Germany | 124.200 |
| Mathias Siljander | Finland | 120.200 |
| Micha Misterek | Poland | 115.700 |
| Jean-Philippe Piquette | Canada | 115.200 |
| Dmitry Vitkind | Russia | 110.000 |
| Antonin Felfel | Czech Republic | 108.800 |
| Aleksandr Gofman | Russia | 107.700 |
| Thomas Martin Layher | Germany | 107.400 |
| Radek Schejbal | Czech Republic | 102.700 |
| Niklas Nielsen | Denmark | 101.200 |
Her ses chipleaderen Jean-Yves Mallat på Dag 1A:

Foto: Tomas Stacha
