Erik Seidel suveræn chipleader på finalebordet i WSOPE Event #5
Phil Hellmuth stjal en del af overskrifterne i WSOP Europe Event #5 €(2.200 NL Hold’em), da han med en 29.plads fik sit cash nummer 100 i WSOP-regi, men inden finalebordet, der spilles omkring middagstid i dag, er det Erik Seidel, der sidder med over en tredjedel af chipsene i spil.
Læs også: Trist Hellmuth sikrede sig WSOP-cash nummer 100!
Dermed er den høje, ranglede Seidel godt på vej mod bracelet nummer 9, hvilket i så fald vil bringe ham på højde med Phil Ivey i dét ræs. Seidels chiplead blev grundlagt, da han samlede kongerne op, samtidig med, at en anden bigstack, Laurent Polito, kiggede ned i damerne.
Dagens finalebord bliver dog langt fra en walk over, da Seidel udover Mike Watson – som jagter titlen som Player of the Year – også skal forbi Max Greenwood, Kevin Song og Roger Hairabedian, der alle hver i sær er i besiddelse af et bracelet.
Livestream fra finalebordet kan følges med holecards her på PNN.dk fra omkring klokken 13.00.
Finalebordet
Sæde 1: Mike ’SirWatts’ Watson – 180.000
Sæde 2: Erwann Pecheux – 108.000
Sæde 3: Kevin Song – 260.000
Sæde 4: Matan Krakow – 75.000
Sæde 5: Erik Seidel – 635.000
Sæde 6: Roger Hairabedian – 220.000
Sæde 7: Max Greenwood – 165.000