EPT Prag: Juha Helppi napper endnu en sejr
Vi skal helt tilbage til 2002 for at finde et år, hvor finske Juha Helppi ikke havde et år med cashes for over en halv million danske kroner. I alt har finnen i sin karriere vundet mere end $4.500.000 i turneringer live og online.
Igen i går vandt den finske turneringsgrinder et stort event, da han shippede det €1100 dyre event #13 ved EPT Prag.
Helppi kan for den bedrift putte €38.100 i sin formentligt sunde bankroll, og sætte kursen mod €10.000 High Roller eventet, hvor han er blevet spottet siddende klar ved bordene netop nu. Her risikerer han at rende ind i Frederik Brink, som eftersigende også sidder klar i High Roller eventet.
Læs også: Frederik Brink spiller €10.000 High Roller Event
Danske Jakob Tøstesen fik i øvrigt en flot 11. plads i Event #13, hvilket indbragte ham en præmie på €2600 som bedst placerede dansker.

Juha Helppi vinder Event 13 ved EPT Prag.