EPT London: 16 tilbage – Theo på sjettepladsen
Dag 4 er i bogen ved PokerStars EPT London, og facit er, at 16 mand er tilbage, og en af disse er Theo Jørgensen, som ligger placeret på en sjetteplads. Det begynder efterhånden at lugte af et finalebord.
Den danske PokerStars pro’ var en overgang chipleader for hele turneringen, men et all in call med es-dame suited kostede dyrt, da hans modstander, Niall Farrell, havde esserne med hjemmefra.
På trods af den tabte monsterpot – som lød på over en million chips – så ligger Theo Jørgensen fortsat fint til i turneringen, og han tager 1.474.000 chips med sig til i morgen, hvor de resterende 16 skal spille ned til finalebordet.
Undervejs på Dag 4 sad Theo Jørgensen en overgang på et af de hårdeste turneringsborde, vi i hvert fald her på redaktionen endnu har set, med Chris Moorman, Mike McDonald og Steve O’Dwyer. Ingen vil rynke på næsen, hvis man skulle komme til at påstå, at de alle tre hører til iblandt de ti bedste turneringsspillere i verden.
PNN.dk vil forsøge at fange en kommentar fra Theo Jørgensen, og derudover vil vi minde om, at turneringen kan følges på livestream her på sitet fra klokken 13.00 i morgen.
Top 10
1. Steve O’Dwyer US 2,279,000
2. Nicolas Chouity LB 2,124,000
3. Tamer Kamel GB 2,115,000
4. Pasi Sormunen FI 1,834,000
5. Niall Farrell GB 1,581,000
6. Theo Jørgensen DK 1,474,000
7. Mikhail Korotkikh RU 1,372,000
8. David Colin FR 1,088,000
9. Chris Moorman GB 1,061,000
10. Mantas Visockis LT 915,000
11. Ruben Visser NL 827,000
12. Christopher Frank DE 821,000
13. Daniel Erlandsson SE 700,000
14. Bassel Moussa LB 685,000
15. Olof Haglund SE 453,000