EPT Grand Final: – Se LIVESTREAM her
European Poker Tours store sæsonfinale i Monte Carlo er i fuld gang. Der blev sagt shuffle up and deal klokken for lidt over to timer siden, men desværre har pokerstarsblog.com, som live-opdaterer fra turneringen, endnu ikke spottet danskere i feltet.
Theo Jørgensen som har fundet vej til fyrstedømmet siger til PNN.dk, at han udelukkende vil koncentrerer sig om cashgame på turen, mens Mickey Petersen fortæller, at han først stiller op i morgen.
Ifølge vores oplysninger, så skulle en eller to danske spillere dog have kvalificeret sig til turneringen, men hvorvidt de spiller i dag eller i morgen, ved vi ikke.
Sikkert og vist er det dog, at en helt række af spillets allerstørste profiler har taget turen til til Monte Carlo. Barry Greenstein, Justin Bonomo, Isaac Haxton, Freddy Deeb, Dan Smith, Scott Palmer og Jake Cody spiller således alle med i dag.
Livestream fra turneringens feature table finder du lige her. Transmissionen begynder klokken cirka 14.50.