EPT Barcelona: To danskere videre – Sasuke i top 5!

Dag 3 ved EPT Barcelona er i bogen, og tilbage står, at vi fortsat har to danskere med i blandt de 86 spillere, som er klar til Dag 4 i morgen.

Bedst ser det ud for NL Hold’em-troldmanden ‘Sasuke’, som viste flere prøver på sine kunstner i løbet af dagen. Specielt på sidste level.

Først havde han med 30 minutter tilbage en hånd, hvor han var ude flashe store løgposer. ‘Sasuke’ valgte at defende i big blind mod et UTG-raise.

Flop:

På floppet vælger ‘Sasuke’ at check-kalde et bet på 18.000.

Turn:

‘Sasuke’ fortsætter stilen og check-kalder et bet på 25.000.

River:

Her skruer ‘Sasuke’ så op for bissen, og sender hele 95.000 ud i potten. Russeren i UTG gnider sig i øjnene og kradser sig uforstående i håret, inden han til sidst – efter fem minutter i tanke – lader sin hånd gå. ‘Sasuke’ viser hjerter to op, og afslører overfor PNN.dk, at han ikke på nogen som helst måde havde en sekser på siden.

Og så skruer vi tiden frem til dagens allersidste hånd. ‘Sasuke’ åbner fra highjack med:

En russer – som har vist vildt spil i løbet af dagen – kalder for enden af bordet.

Flop:

Der ligger 45.000 i potten, og ‘Sasuke’ stikker 20.000 ud, men bliver straks mødt af et reraise til 58.000. ‘Sasuke’ betaler.

Turn:

Russeren skyder 85.000. ‘Sasuke’ betaler.

River:

Den russiske vildmand vælger nu ganske enkelt at sætte ‘Sasuke’ all in for 290.000. ‘Sasuke’ ender med at betale, og slutter dermed dagen i 936.000 chips. Det burde række til en top 5-placering i den samlede stilling.

Pokerens Laudrup tryller

Også den uimponerede amatør med det smittende humør, Kresten Nielsen, er videre med en fin stack på 507.000 chips.

En stack som blandt andet blev skudt i vejret, da han på sidste level raisede med ti-syv i spar, og så et superflop lande:

En svensker for enden af bordet mente dog også, at floppet var godt for ham, så efter noget hejs og rehejs, så endte de spillere all in.

Svenskeren:

Kresten formåede ikke blot at undvige de mange outs til modstanderen, men også at lukke potten med en syver på river.

PNN.dk er tilbage i morgen med flere updates omkring de to danskere.