EPT Barcelona: Første dansker er skredet i svinget

Vi er lidt over halvvejs igennem Dag 1A ved PokerStars EPT Barcelona, og desværre har vi måtte sige farvel og tak til Johnny Mehl, som er blevet ekspederet ud af turneringen.

Til gengæld har de to rejsekammerater Peter ‘Zupp’ Jepsen og Jacob ‘Sasuke’ Rasmussen begge været i stand til at skrabe en del chips til sig. ‘Zupp’ sidder med 55.000 foran sig, mens ‘Sasuke’ er lige i hælene med 50.000, men det er med vidt forskellige spillestile, de er noget frem iblandt de førende i turneringen.

For mens ‘Zupp’ konstant er involveret i en pot, næsten hver gang man passerer hans bord, så er det sjældent man ser ‘Sasuke’ lave andet en at checke ting på sin telefon, eller observere sine modstandere.

“Jeg spiller slet ingen hænder, chipsene falder bare over til mig engang imellem,” griner ‘Sasuke’, som dog afslører, at han spiller en hånd engang imellem.

“Mine hænder er få, men gode,” lyder det fra den danske GTO-nit.

Danske counts
Peter Zupp Jepsen 53.000
Jacob Sasuke Rasmussen 50.000
Pierre Christensen 48.000
Peter Jaksland 38.000
Mickey Petersen 28.500
Rasmus Agerskov 28.000
Søren Reffstrup 27.000
Rasmus Vogt 25.0000
Reino Rasmussen 23.000