EPT Barcelona: Brink bluffede den forkerte mand
Vi er over halvvejs igennem Dag 1B ved PokerStars EPT Barcelona. Theo Jørgensen er endnu ikke dukket op, og Martin Stausholm er fortsat eneste dansker, som er blevet sendt på railen.
Frederik Brink har med 60.000 chips været oppe og snuse i en Top 10-placering, men desværre prøvede han for lidt siden at bluffe den HELT forkerte spanske tyr.
“Jeg havde 3-bettet ham preflop, og fik så skudt tre tønder. Floppet bragte et es, og på river lå der fire spar på boardet, så selvom jeg godt vidste, han måske ikke var den rigtige at bluffe, så troede jeg alligevel, jeg kunne få ham til at folde. Det kunne jeg ikke,” fortæller Brink til PPN.dk.
Den spanske tyr kaldte med es-fem uden spar for toppar med svag kicker.
“Hvad jeg sad med, snakker vi ikke om. Men kønt var det ikke,” griner Brink. Den danske turneringshaj sidder nu med 40.000 chips.
Trøjeskandale
Udover, at Frederik Brink blev kaldt ned af en spansk tyr, så har en anden spiller fra den danske delegation også været udsat for uretfærdigheder af groveste skuffe. Kresten Nielsen mødte op til dagens spil iført en Barcelona-trøje med navnet Michael Laudrup stående bag på ryggen.
Turneringsledelsen krævede dog at han tog trøjen af, eller at han som minimum gik ind ad bagindgangen, når han skulle ind i turneringslokalet, da fodboldtøj er bandlyst i kasinoet.
Danske counts
Kenneth Veber 40.000
Anders Bisgaard 11.000
Morten MortenVM Mortensen 46.000
Anders Ottosen 42.000
Mikael Viuff Hansen 31.000
Kresten Nielsen 41.000
Lasse Frost 28.000
Frederik Brink 40.000
Simon Ravnsbæk 33.000
Bo Kjær Erichsen 28.000