Eksplosionsbrand på Gibraltar lammede søndagsturneringerne

Flere pokeroperatører måtte midt i går midt i ugens travleste timer lukke ned. Blandt andet Bet365, Ladbrokes, Danske Spil og Partypoker blev ramt af spilstoppet, som var forårsaget af en eksplosion og efterfølgende brand på et kraftværk i Gibraltar, som mørklagde den britiske ø, da al strøm satte ud.

Det var en generator, der eksploderede på grund af en teknisk fejl, men på trods af en voldsom, tyk og tæt røg, så kom ingen til skade. Til gengæld blev Gibraltars største telekommunikationsfirma, Gibtelecom, påvirket og det fik onlinespillefirmaer som Bet365, Ladbrokes, Danske Spil og Partypoker  til at gå ned.

Ifølge Gibraltars myndigheder går omkring 60 procent af alle onlinespil gennem selskaber, der opererer i den britiske koloni. 26 store online-kasinoer og spillefirmaer arbejder fra Gibraltar på grund af den lave skat.
William Hill fortæller, at branden påvirkede spilleaktiviteten i omkring to en halv time, og selskabets 50 ansatte blev evakueret fra kontorerne. Betfred var stadig lammet seks timer efter, at branden opstod.
Strømmen kom tilbage i hele Gibraltar søndag aften. Politiet har udelukket, at der var tale om en påsat brand.