Educat: Vi skylder pokerspillerne en stor tak

Af Rasmus Løppenthin

Educat har haft en skrøbelig økonomi, og støtten fra Poker for Rwanda har været uvurdérlig. Nu kan organisationen se fremad og har trods sin ringe størrelse store ambitioner.

På det aflange Educat-kontor prydes den ene væg af en kæmpe kartonkalender for 2013, som er et sandt farvepotpurri af post-its. En god håndfuld medarbejdere i Rwandas hovedstad Kigali går et travlt forår i møde. Der skal skrives pressemeddelelser, projektoplæg og lukkes samarbejdsaftaler. Klimakset bliver i forsommeren, hvor Educat igangsætter en storstilet karavane rundt på landets universiteter for at undervise i iværksætteri.

Men havde det ikke været for Poker for Rwanda-kampagnerne, kunne meget have set anderledes ud, og Educats karakteristiske orange farver havde nok ikke prydet anden sal i et hvidt kontorkompleks i Kigali.

– De midler har været fuldkommen afgørende for vores aktiviteter de sidste par år. Jeg ved ikke helt, hvad vi skulle have gjort uden pengene fra de danske pokerspillere, siger Educats CEO, Andreas Nørlem.

En lille millon kroner på tre kampagner siden 2009 er det blevet til. Pengene er gået til at uddanne mere end 500 unge iværksættere i Rwanda.

– Og det fedeste er, at netop fordi vi har haft de her penge fra pokerspillerne, har vi ikke behøvet at skulle leve op til nogle rigide kriterier fra en eller anden international donor. Vi har haft friheden til at udføre træningerne præcis sådan, som vi mener er bedst rent fagligt, lyder fra Andreas Nørlem.

Andreas Nørlem (i midten): – Pokerspillernes midler har været afgørende!

Educat har nemlig ikke fyldt sit kontorlokale med klassisk NGO-tankegods. Normalt taler Red Verden-industrien om ”hjælp- til selvhjælp” og ”man skal ikke give en fisk, men lære dem at lave en fiskestang”.  Men de udtryk får Educats kommunikationsmedarbejder, Johanne Møller, til at vende det hvide ud af øjnene.

– Jeg kan ikke ha’ den retorik. Den emmer langt væk af , at nu skal vi komme ned og fortælle jer, hvad I skal gøre for at redde jer selv, siger Educats kommunikationsmedarbejder Johanne Møller. Og hun bakkes op af chefen

– Den vestlige arrogance i forhold til Afrika er et enormt problem. Og mange projekter slår fejl, fordi de ikke er baseret på analyse af de reelle behov i samfundet. Selvom projekterne lever op til internationale donores krav, er der ikke nogen som helst garanti for, at de skaber reel fremgang ude i virkeligheden, mener Andreas Nørlem.

Det blev illustreret, da velmenende vesterlændinge udførte et solcelleprojekt. Her troede udviklingsmedarbejderne, at de havde skaffet en varig energikilde for en gruppe fattige rwandere. De tog fejl. Efter nogle måneder tog man ud for at evaluere projektet, og her viste det sig, at uddannelsen åbenbart havde været mangelfuld. Solcellerne samlede støv, for rwanderne anede ikke, hvordan de skulle bruge dem til at indsamle energi.

– Det er ufatteligt, at de fejl bliver begået igen og igen. Man har gjort det samme i 40 år, og det er jo tydeligt, at det ikker virker, siger Andreas Nørlem.

Men alle NGO’er mener jo, at lige netop de udfører et helt særligt og yderst væsentligt stykke arbejde. Hvorfor er det, at lige præcis Educat skiller sig ud?

– Fordi vi har en helt anden indgangsvinkel til at det at lave udviklingsarbejde. Vi kommer ikke ned med en eller anden arrogant forestilling om, at vi har den færdige pakke, og nu skal afrikanerne bare lytte til, hvad vi siger. Hele vores træning er baseret på, at vi skal have vores kursister til selv at sætte ord på, hvad de vil med deres forretning, pointerer Andreas Nørlem.

Skal man blive inden for de fortærskede udviklingsklichéers metaforunivers, ønsker Educat ikke blot at lære sine kursister at lave en fiskestang. Snarere stiller de spørgsmålet: ”Hvem siger, at de nødvendigvis skal fiske?”.

Educat fortæller heller ikke deres kursister, om de skal sælge IT-ydelser eller designe sko. Det må de selv finde ud af. En stor del af deltagerne på deres træninger har allerede startet forretning, og undervisningen forsøger så at få deltagerne til at diskutere deres egne og medkursisternes forretningskoncepter.

– Jeg bryder mig ikke om ordet ejerskab, fordi det også er sådan et rigtigt udviklingsord, men det handler jo om, at vores kursister selv skal tænke tankerne. Hvis man får proppet ned i halsen, at noget skal være på en bestemt måde, tror vi ikke på, at det bliver lige så bæredygtigt, siger Andreas Nørlem.

Han kan glæde sig over, at det netop er Educats langsigtede fokus, som har tiltrukket Pokerstars, en af primus motorerne i Poker for Rwanda-kampagnerne.

– Educats fokus på at oplære folk i Rwanda i selv at opbygge deres egen forretning, er ét af  mange værktøjer, der skal til for at gøre et land selvhjulpent, siger Susan Hammett, der er Head of Corporate Giving hos verdens største pokersite.

Ligesom mange andre nationer på kontinentet oplever Rwanda også stor fremgang i de her år. Vækstraterne er på omkring syv procent, og tusindvis  bliver i disse år trukket ud af fattigdom og ind i Kigalis voksende middelklasse. Regeringen har effektivt sat ind over for korruption, og selv flere timers kørsel uden for hovedstaden er vejene i fin stand.

Det er dog fortsat en mindre gruppe mennesker, som er begunstiget af fremgangen. Flertallet lever under FN’s fattigdomsgrænse, og blot 10 procent af rwanderne har adgang til strøm. Skal de for alvor have forbedret deres levevilkår, kræver det, at man fortsætter samfundsudviklingen og investerer i iværksættere, lyder det fra Educat-lejren.

– Hele vores filosofi er, at hvis vi kan hjælpe nogle mennesker med at få succes med deres forretning, vil det generere en masse jobs og skabe udvikling, også for de fattigste i Rwanda, siger kommunikationsmedarbejder, Johanne Møller.

Rasmus Løppenthin er udsendt af Pokerstars og pnn.dk, som er et af flere medier, der bakker op om Poker for Rwanda-kampagnen.

Johanne Møller: – Hvis vi kan hjælpe nogle mennesker med at få succes med deres forretning, vil det generere en masse jobs og skabe udvikling!