Durrr dansede af glæde da PokerStars købte Full Tilt
Tom “durrr” Dwan spiller i disse dage med i PokerStars Caribbean Adventure, og her fangede PokerNews.com “durrr” til en kommentar.
I interviewet, som du kan se længere nede, fortæller Tom Dwan blandt andet om en regel ved PCA på Bahamas, som er anderledes end i de fleste andre pokerturneringer rundt omkring i verden.
Reglen drejer sig om, hvem der skal vise først, når en hånd kommer til showdown. Ved PCA er det nemlig “last aggressor”, som skal vise først, hvilket vil sige det er spilleren som sidst bettede eller raisede på riveren. Andre steder hedder reglen, at det er spilleren som sidder først efter knappen, som skal vise først, og Bahamas-udgaven af reglen er “durrr” ikke specielt glad for.
Han mener nemlig, at det kan skræmme fiskene væk fra turneringerne, hvilket i sidste ende er til ulempe for poker pro’erne.
Dwan får derimod et smil på læben, da han spørges til hans reaktion, da han hørte PokerStars var i fuld gang med at opkøbe Full Tilt.
“Da jeg hørte de var ved at købe Full Tilt, lavede jeg en “happy dance” i omkring et minut, og nogle af mine venner sagde: “Hvad fanden er der i vejen med dig?”, siger Dwan.
“Så ja, jeg er ret glad for at de gjorde det”, fortsatte Dwan, som dog ikke ville give en lille smagsprøve på hvordan hans “happy dance” ser ud.
Du kan se interviewet med Tom Dwan her: