Doyle Brunson smider over $100.000 i Bobbys Room

Doyle Brunson har indtil videre ikke spillet én eneste WSOP-event, men det er ikke fordi han ligger på den lade side. Doyle Brunson har snakket om både 11- og 12-timers cashgame-sessions på Bellagio i Bobby’s Room.

Tilsyneladende går det dog ikke alt for godt.

“Rough couple of days in the cash games. The Hat 3 bet me all night long and showed me the nuts hand after hand.#gobackallyouEastCoastjerks,” skriver Brunson på Twitter, og følger op med et billede af de tilbageværende rester af en $105.000-stack.

DoyleStack

Alligevel turneringer på vej?

Og måske den manglende succes kan give Doyle Brunson de sidste skub i retning med et par WSOP-turneringer. Forleden åbnede han døren på klem for deltagelse i især $50.000 Player’s Championship – World Series Of Pokers Mixed Game-flagskib.

“Det er muligt, at jeg vælger at spille 2-7-turneringen (2-7 Draw Lowball No Limit med buy-in på $10.000, red.) og $50.000 Players Championship i år,” konstaterede den 10-foldige WSOP-vinder og dobbelte verdensmester således på Twitter.