Doyle Brunson: – Måske mit sidste WSOP

Den 10-dobbelte bracelet-vinder, Doyle Brunson, har spillet med i World Series of Poker i 40 år, men den levende legende fortæller til pokerlistings.com, at det måske er er det sidste år, han spiller med.

“Det er måske mit sidste år, for det tager simpelthen for lang tid. Jeg kan godt lide at spille syv eller otte timer, og kan også godt fortsætte en smule længere, men disse WSOP-dage er simpelthen for lange for mig,” siger han.

Selvom Doyle Brunson vil skære ned på turneringspokeren, så er han dog langt fra færdig med at spille de store cashgames. Dem vil han fortsætte med, indtil den dag han ikke længere er en vindende spiller.

“Jeg har altid vidst, at poker ville være min profession hele mit liv. Det er bare et spørgsmål om, hvor længe man holde sig mentalt skarp og stadig udholde det rent fysisk.”

“Jeg forventer at spille, så længe jeg fortsætter med at vinde. Ingen behøver nogensinde at fortælle mig, hvornår jeg skal stoppe. Når jeg begynder at tabe, så ved jeg det er tid til at kvitte, men det er ikke sket endnu.”

Han fortæller videre, at han ikke bekymrer sig om sit eftermæle. Til gengæld er han glad for de minder han har samlet op over de sidste 40 år.

“Jeg har minder. Ikke blot fra i år, men fra de sidste 40 års WSOP. Men spillet tilhører en ny generation nu.”