Doyle Brunson: – Jeg vil spille WSOP igen næste år

Der er efterhånden længere og længere mellem Doyle Brunsons blogposts på hans egen hjemmeside, men nu har The Godfather of Poker igen beriget os med endnu et indlæg, hvor han indledningsvist skyder skylden for de manglende blogposts på Twitter.

Det er nemlig efterhånden blevet sådan, at Doyle poster de fleste af sine tanker dér på 140 bogstaver eller færre fremfor at forfatte en helt blogpost.

Men vi er glade for at Doyle igen har fundet tid til at dele lidt fra sin hverdag med os på sin blog, som denne gang har fokus på sommerens WSOP.

“I de seneste par uger har jeg spillet en masse poker. Formentlig omkring 70-80 timer om ugen. Det var alt for meget for en som fylder 80 næste måned, men cash games var virkeligt gode” skriver Doyle Brunson og afslører at han vandt nok penge i disse cash games til at breake even for hele WSOP’en.

Samme held havde han ikke med basketball, hvor han tilsyneladende smed penge på San Antonio Spurs i NBA finalerne mod Miami Heat, som har LeBron James som holdets helt store profil: “Damn LeBron, han er bare for god og jeg var imod the Heat hele vejen. Man lever og lærer”, skrev den aldrende gambler, som også havde bets ude mod flere pokerspillere under sommerens WSOP. Det gik heller ikke, men som Doyle siger: “I loved the action”.

 

De gav mig et gratis sæde – hvad kunne jeg gøre?

Det er tilsyneladende Doyles forkærlighed for action, som bliver ved at lokke ham tilbage til bordene, og i år dukkede han igen op og spillede WSOP-turneringer, selv om han på forhånd havde sagt, at han ikke ville spille i år pga. de lange spilledage.

“Efter jeg sagde jeg ikke ville spille nogle turneringer, ombestemte jeg mig, og spillede 50K HORSE-turneringen, hvor jeg røg ud lige før pengene. Det er efter min mening den bedste turnering ved WSOP, og jeg vil formentligt spille den igen næste år”, afslører Doyle Brunson, hvilket nok skal gøre hans mange fans over hele verden glade.

Doyle spillede i øvrigt også Main Event i år, selv om han ikke havde den store lyst: “Da Main Event startede havde de en speciel ceremoni hvor de hædrede mig ved at placere en bronze buste af mig (se artikelfoto) i turneringsområder og tilbød mig et gratis sæde. Så hvad kunne jeg gøre? Jeg spillede, klarede den til Dag 4, hvor jeg gik total kortdød og sluttede som nr. 409 og fik $28k”, skriver Doyle.

Læs også: Stående klapsalver da Doyle Brunson røg ud

Du kan læse hele Doyles blogpost her på Doylebrunson.com.