Doyle Brunson amok i side bets: – Kan vinde $800k på sig selv i WSOP event

Doyle Brunson har stukket tungt ud på sig selv i forbindelse med sin WSOP 2013 debut i $50.000 Poker Players Championship, som startede søndag.

Først tweetede Doyle lørdag, at han havde indgået 18 væddemål med forskellige unavngivne topspillere.

“30k på at jeg casher, 30k på jeg rammer final table, 30k på jeg vinder. Jeg regner med at tabe penge på mine bets i 50k, men hvis jeg går dybt vil der flyde blod på gulvtæppet. Tabe lidt, men kan vinde meget”, skrev Doyle på sin Twitter profil.

Søndag, kort før kick off i Poker Players Championship, tweetede Doyle så påny en besked til sine fans:

“Tiden nærmer sig til 50k. Jeg har så mange bets ude at mit hoved snurrer rundt. Disse unge fyre tror tydeligvis ikke jeg kan konkurrere”, tweetede Doyle og fortsatte:

“Totalt 28 bets. Ikke så højt som det synes. I alt 800k. Lyder som meget, men bets er på at cashe, final table, sejr #lotsofactionforasickolikeme. Hvis jeg taber (og jeg er favorit til at tabe), vil jeg tabe mellem 80k-140k. Men hvis jeg vinder, kan jeg vinde op til maksimalt 800k. Håber på i det mindste at cashe”, forklarede Doyle om de mange bets.

 

Doyle videre fra Dag 1

Det er svært ikke at elske Doyle Brunson. Der flyder vaskeægte gamblerblod igennem den benhårde texaners årer, dét er helt sikkert.

Forleden tweetede Doyle også, at han havde taget et styrt i pokerrummet, da hans ben gav op under ham:

“Mit ben gav efter i pokerrummet og jeg tog et hårdt fald. Jeg var lige gået broke og var på vej op efter flere chips. Det gør ondt som bare fanden”.

Men selv ikke et styrt og dertilhørende smerter kan holde Doyle væk, hvis han vil spille poker. Det aftvinger respekt. Det samme gør hans evner ved pokerbordet, som han har bevist kontinuerligt igennem de sidste mange, mange år. Og nu er han godt i gang med at bevise det igen, da spillet på dag 1 netop er slut i $50.000 Poker Players Championship.

Doyle er – selvfølgelig, fristes man til at sige – videre fra Dag 1 med en ganske fornuftig stack på 232,000. Chipleader efter dag 1 er Jonathan Duhamel med 401,300 chips.

Her er toppen af chipcount-listen efter Dag 1:

50k_chipcounts_Dag1

Kilde: WSOP.com