Douglas Polk delte massive øretæver ud til Isildur1
De er dagens henholdsvis største vinder og taber – Douglas Polk og Viktor Blom. De to klaskede i går sammen på et NL Hold’em $400/$800 bord med det uhyggeligt passende navn “dollar” på Full Tilt Poker, og det blev en duel Douglas Polk kunne trække sig sejrsrigt ud af.
Douglas Polk – som spiller under aliaset “WCGRider” er en amerikansk poker pro, som har valgt sit navn for år tilbage, da han konkurrerede i andre spil. WCG står for World Cyber Games.
I 2007 tog pokeren dog over for Polk, og han begyndte som mange andre med at indskyde sølle $20 og på taksten $0.01/$0.02. Derfra byggede han langsomt sin bankroll op fra bunden ved at gå fra 6-max og full ring til heads up poker.
Han er ikke ligefrem nogen fast mand i live poker-arenaen, og derfor er han også gået under manges radar, men som han selv siger: “Man skal holde sig til dét man er god til, og min styrke ligger i online heads up”.
Det fik “Isildur1” altså at føle i går, hvor de to tørnede sammen på Full Tilts nosebleed stakes, hvor Polk slog Blom for mere end $395.000.
I alt kunne Polk lukke dagen i $596.092 plus, mens Blom måtte notere et tab på $315.940 fordelt på 1449 hænder.
Også danske Jannick “EDWARDHOPPER” Wrang var i kamp på highstakes-bordene, dog hos Full Tilts søstersite PokerStars.
Her blev der spillet PLO på taksten $50/$100, og Wrang kunne efter blot 420 hænder booke et win på lige over $15.000.
Kilde: Highstakesdb.com