DM: Manden de ikke kan slå ihjel!

Thor Drexel er ude i en rutsjebanetur af de helt vilde. To gange har han været helt nede i sækken, og man ventede egentlig bare på, at Kristian Kofoed snørrede den til og dermed sikrede sig titlen i DM i Poker. Men Thor Drexel er ikke sådan lige at gøre kål på.

For lidt siden vandt han en all in, hvor han kom ind med to par mod Kofoeds top-par og holdt hjem. Det bragte hans chipsstack tilbage til udgangspunktet for dagens begyndelse. Siden har han grinded et par potter hjem så stillingen nu er to millioner chips til Drexel, mens Kofoed har 2,5 millioner.


Drexel dobler, da han kommer all in med syv-fem. Spillerne har netop nu en kort pause.