DM i HU: Giganterne ramler sammen i første runde

Med Slowplay.dk’s moralske direktør som Lykkens Pamfilius blev der her til formiddag trukket lod til det forestående DM i HU.

Turneringen er blevet stablet på benene af Anders Jensen som initiativtager, mens Betfair lægger site og sponsorkroner til. Også Pokernet.dk er sponsor for arrangementet.

Allerede i første runde af Guldrækken er der guf i vente. Peter Eastgate skal således op mod WPT Wien-vinder, Morten Lihn Christensen, mens Jannick Wrang skal dyste mod sin gode ven og kollega Danny Neess.

Mon ikke sådanne lækkerbidskener kan lokke railbirds frem på forreste række?

Derudover skal Jesper ‘Kipster’ Hougaard nok få kam til sin skallede isse, når han skal op imod en af Danmarks allerbedste NL-spillere, Thomas Elmkjær.

Slowplay.dk lover en intensiv dækning af DM i HU.

Første runde i Guldrækken:

Peter Eastgate vs Morten Lihn
Jannick Wrang vs Danny Neess
Kipster vs ImWithStupid (Thomas Elmkjær)
Thor Drexel vs Dan Deagledan
Andreas Øe vs Simon Ravnsbæk
Anders Jensen vs Thomas Frandsen
Tjepan vs AKI (albertos)
Carsten Kuhling vs hahila
WhoIsJohnGalt vs new_era