Dinosauere ved filten: De gamle kan endnu
Her på siden har vi nok altid haft en lille forkærlighed for ‘live-sjufterne’. De gamle drenge, der har klaret sig i pokerverdenen, siden ruder konge var knægt. De er måske ikke allesammen helt så aktive som for år tilbage, men en dansk WPT-turnering kan trække selv den ældste cirkushest i manegen. Vi har spottet tre ‘sjufter’ i feltet, og alle fortjener de en lille opdatering.
Dansk pokers ‘Grand Old Man’ i højt humør
Første naturlige stoppested er naturligvis Jan V., der spillede sin første pokerhånd i en ‘heads up’ med Grauballemanden. Siden da er der løbet meget vand gennem mosen, men Jan V. har ved adskillige lejligheder bevist, at man stadig kan regne med V’et, når det gælder de store turneringer. De seneste tre år har Jan V. cashet ved både Unibet Open, EPT København, WPT København og WPT National Vejle, hvor han var på finalebordet for to år siden. En ganske imponerende række resultater fra manden, som blev den første dansker, der vandt to titler ved World Series of Poker i Las Vegas.
“Jeg spiller de turneringer, som der er i Danmark, men det bliver kun til en lille tur til udlandet i ny og næ. Jeg har rejst nok i mit liv”, fortæller Jan V., da han tager sig en kort pause fra bordet.
Pokeren er i dag blevet et ‘young man’s game’, og V’et ved da heller ikke, om han stadig kan rundbarbere de unge gutter.
“Ha! Det ved jeg sgu ikke. Jeg får nogle placeringer mellem 3. og 15. pladsen, så det bliver ikke rigtigt til noget, selvom det da giver et lille overskud”, griner dansk pokers ‘grand old man’.
Ulrik Pedersen (tv.) – en garvet rotte ved bordet.
En anden veteran, Ulrik Pedersen, er også mødt op for at forsvare Ældresagens interesser i pokerindustrien. Ulrik spiller ikke ligefrem sin første liveturnering og har adskillige fine resultater og masser af finaleborde bag sig. Han kender udemærket de uskrevne regler ved bordet, som sidemanden til højre da også fik forklaret i en hånd på Dag 1a.
Bordet ligger 
, da modstanderen stikker et tungt bet afsted. Ulrik betaler hurtigt, og sidemanden mumler lidt, men uden at vise sin hånd. Ulrik tager teten og viser 
, som får modstanderen til at vende 
.
“Meld dog din hånd op,” forklarer Ulrik. “Sikke en lorterive,” brummer den erfarne rotte, der dog tager nederlaget med et smil og uden brok.
Internettets første dinosaurus kan stadig holde på kortene. Her med tidligere danmarksmester Stefan Raffay.
Morten Erlandsen holder sig muligvis godt, men han er nu alligevel et godt stykke fra at have en dåbsattest, der er lige så gulnet som de to førstnævntes. Alligevel er der plads til ham i dinosaurus-kategorien, da manden på det nærmeste har levet af onlinepoker siden internettets fødsel. Han har formået at klare sig – og klare sig godt – i et konstant udviklende spil, hvor ikke alle kan stå i distancen, efterhånden som årene går.
Erlandsen er med rette blevet indehaver af titlen, som dansk live-pokers mest uheldige mand. Det er almindelig kendt, at hvis Erlandsen får skillingerne til midten med esserne, så skal han helst ramme et set, hvis han skal holde hjem. Den eneste dansker, der for alvor kan gøre ham titlen stridig, må siges at være Martin Wendt, der ligesom Erlandsen har levet af poker i hundrede år, men som også har manglet skrub i de store live-turneringer.
Tre dinosauere er stillet til start, og vi håber inderligt, at de ikke uddør – hverken ved WPT National Vejle eller i pokeren generelt. Held og lykke til de tre krigsbørn.