Debat: Hvordan bør poker pro’erne behandle hobbyspillere?
Poker har brug for flere fisk. Det er alle pro’er enige om. Man kan derfor undre sig over, hvorfor en stor del af pro’erne synes at gøre alt i deres magt, for at skræmme amatørerne væk fra pokerbordene.
Sommerens WSOP er overstået, og i kølvandet på den storslåede pokerfestivitas er der opstået en debat omkring poker pro’ernes gøren og laden ved pokerbordene – særligt med henblik på behandlingen af de mange hobbyspillere, som i sidste ende er pro’ernes indtægtskilde nummer et.
Hobbyspillerne ønsker at have det sjovt. De ser det som en stor oplevelse, hvis de er så “heldige” at sidde til bords med en anerkendt poker pro, og derfor er det ærgerligt at mange pro’er isolerer sig fra resten af bordet ved at iføre sig overdimensionerede hørebøffer og stirre ned i telefonen, mere end de interagerer med de øvrige spillere ved bordet.
Isolationen fra resten af bordet er dog langtfra det værste. Under sommerens WSOP skete det talrige gange, at etablerede poker pro’er nedsablede hobbyspillere verbalt, fordi poker pro’en ikke lige syntes, at modstanderens spil gav mening.
Poker er en forretning
Både Brad Willis, Neil Channing og Daniel Negreanu har sidenhen kritiseret de andre pro’er for deres opførsel, og nu har også Barry Carter i en klumme på PokerStrategy taget bladet fra munden, og bedt folk huske på, at man bør behandle poker som en forretning, hvis man ønsker at leve af at spille kort.
“Jeg tror dette problem ville løse sig selv, hvis pokerspillere begyndte at – for at citere min ven Dusty Schmidt – “behandle poker som en forretning”. Om du kan lide det eller ej, så er en professionel pokerspiller i virkelighed indehaver af en lille forretning, hvor han er ansvarlig for sine egne arbejdstider, udvikling, regnskab og i dette tilfælde marketing”, skrev Carter og fortsatte:
“McDonalds byder ikke deres kunder velkommen med et skilt, hvor der står “hej fedberg!”. Enhver succesfuld forretning på denne planet forsøger at behandle deres kunder som royale. For en poker pro er en hobbyspiller kunden. […] Hvis man betragtede hobbyspillere som værdifulde kunder, ville man aldrig fornærme dem. Man ville (og burde) gøre alt i sin magt for at beholde dem ved bordene, og det inkluderer at gøre spillet sjovt og rent faktisk snakke med dem”, skrev Carter, som også kom med et godt eksempel.
“Man behøver bare at kigge et par afsnit af High Stakes Poker, og se hvordan pro’erne behandler spillere som Guy Laliberte. Ignorerer de ham eller sviner ham til bag hans ryg? Nej. De behandler ham som en VIP, joker med ham og komplimenterer hans spil og fortæller ham hvor uheldig han er, når han taber”.
Poker er ikke krig
Barry Carter slutter også sin klumme af med en lille påmindelse til de mange poker pro’er:
“Det er ikke krig, det er et spil. Hvis du er heldig nok til at have et job, som giver dig muligheden for at have det sjovt og møde nye mennesker, så tag og kig op fra din iPhone og få det meste ud af det”.
Du kan læse hele Carters klumme her (på engelsk).
Lad os slutte denne artikel af med et glimrende eksempel på, hvordan man ikke bør opføre sig ved et pokerbord, hvis man ønsker at modstanderne skal have det sjovt. Her går det dog ikke ud over en hobbyspiller, men derimod den russiske poker pro Ralph Perry.
Vi giver ordet til den famøse trashtalker Tony G.:
Artikelfoto: Tony G. – en af pokerens hårdeste hunde ved et pokerbord.