Danmark er blandt verdens dårligste pokernationer

Her gik man og troede, at Danmark var blandt de ypperste nationer, når det kommer til poker, men det statistiske billede, der tegner sig, når man kigger udelukkende på online-poker er desværre ikke kønt.

Den tyske pokerjournalist, Arved Klöhn, der arbejder for pokerolymp.com, har ud fra tal fra pokertableratings.com skabt et overblik over, hvordan forskellige lande klarer sig i onlinepoker. Og ud af de 70 nationer, som er med på listen, er der faktisk kun seks, som kan fremvise et samlet overskud.

En lille nation som Malta topper listen med en gennemsnitsindtjening per spiller på $14,36/$100, hvilket nok skal ses som et udtryk for, at en del professionelle spillere er valfartet til den lille middelhavsø for at omgås restriktive pokerlovgivninger i deres egne lande.

Danmark ligger helt i bund på listen som nummer 62 ud af de 70 lande, og hvis tallene i undersøgelsen er korrekte, så smider vi danskere i gennemsnit 12,63bb/100, når vi sætter os til computeren.

Den helt store giver til det samlede pokermiljø er dog USA, som på trods er en bedre $/100 end Danmark sammenlagt har doneret astronomiske -$367.950.000.


Trist læsning. Danske spillere har tilsammen tabt -31.900.000 online.


Som det fremgår af denne taber-kage, så står Danmark for 3% af alle de penge, som bliver tabt online.


De klarer sig bedst. Kun seks nationer kan fremvise plus på bundlinjen.

Læs hele den oprindelige artikel her.