Daniel “Jungleman” Cates raser videre mod Ben Grundy
En tråd på 2+2 som i første omgang omhandlede poker pro’er som multiaccounter, har i løbet af ugen udviklet sig til en alvorlig omgang mudderkast mellem flere af pokerens største highstakes-profiler.
Dramaet ramte et nyt højdepunkt, da Dan “Jungleman” Cates ud af den blå luft langede ud efter Ben Grundy med følgende svada:
“Yo, Ben Grundy, jeg venter på dig hele dagen, din lille kælling. Du vælger selv stakes inklusivt $500/$1000″.
Læs også: Multi-accounting drama i highstakes-miljøet
Både Cates og Grundy er nogen af historiens mest vindende spillere på Full Tilt Poker. Her står Cates noteret for gevinster for mere end $9 mio. mens Grundy kan prale af at have vundet mere end $8 mio. på det populære pokersite under aliaset “Ben Grundy”. På PokerStars spiller Grundy under aliaset “milkybarkid”.
Sidste år blev der så talt om en Cates vs. Grundy heads up challenge, som dog aldrig blev til noget. Mere end et år senere forsøger “Jungleman” stadig at få action fra Grundy, men det ser ud til at Grundy helst vil undgå at møde Cates i en heads up-duel. Dog skriver Grundy i tråden på 2+2:
“Han lader altid sin mund løbe. Jeg har aldrig siddet ude overfor ham, og det vil jeg heller aldrig gøre. Hvis jeg er online vil jeg hellere end gerne spille ham.”
I et nyt interview med PokerListings.com siger Cates dog, at han langtfra er enig i den udtalelse:
“Nej, det er total bullshit. Fordi for en fyr der angiveligt har vundet mere end $8 millioner online eller noget, er han helt forfærdelig, og det er ikke noget jeg bare siger. Derudover spiller han ikke rigtigt længere, medmindre han multi-accounter og på en eller anden måde tilter efter at have tabt 2 buy-ins på $50/$100”, siger Cates til PokerListings.com, som også siger at Grundy gemmer sig for ham med hensyn til heads up udfordringen:
“Well, jeg troede der var en chance, men ikke overraskende viste det sig, at han bare var fuld af lort som sædvanligt, og svarede aldrig på mine beskeder”, raser Cates.
Cates indrømmer misforståelse
Nu indrømmer Cates dog, at han måske misforstod en af Grundys posts i tråden på 2+2, hvilket var årsagen til at han kaldte ham en lille kælling i tråden.
“Lige nu siger jeg bare, at han er fuld af lort helt generelt. Jeg misforstod rent faktisk hans post på 2+2, hvor jeg troede han sagde at Sauce (Ben Sulsky) og andre top PLO-spillere sad ude mod ham. For at være fair, så tror jeg ikke det var præcist dét han sagde”, indrømmer Cates.
Grundy har tidligere sagt, at han gerne vil spille en heads up challenge mod Cates, men at han ikke ville tillade brug af HUDs, og selv om Cates bruger en HUD vil han dog med glæde slukke den, for at få action af Grundy:
“Jeg bruger en HUD, men jeg ville snap-spille ham uden en. Og ja, jeg tror det er bullshit og at han ikke vil spille mod mig overhovedet”, siger Cates som også svarer på, hvorfor han ikke bare logger ind og sætter sig overfor Grundy, når han spiller:
“Han er aldrig online”, sagde Cates.
Ben Grundy har afslået overfor PokerListings at svare på Cates’ udtalelser.
Du kan læse hele interviewet med Cates her.