Daniel Cates: – LOL, en eller anden fyr forsøgte at stjæle $5000 fra mig

Daniel “Jungleman” Cates er highroller af guds nåde, og derfor sidder han med de helt store chips foran sig, når han spiller cash games på kasinoerne. Og den slags kan friste svage sjæle.

På Twitter fortæller “Jungleman” nu, at en fyr var ved at stjæle en $5k chip fra ham, hvilket han var sluppet afsted med, hvis det ikke var for Ashton Griffin.

“LOL, en eller anden fyr forsøgte at stjæle 5k fra mig på Bellagio. Ville være sluppet afsted med det, hvis det ikke var fordi @arfarhowl opdagede ham”, skrev Cates først og tweetede kort efter:

“Fyren railede vores Open Face Chinese spil. Jeg vil se om jeg kan finde ud af hans navn.”

Indtil videre er der dog ingen forlydender om hvem gerningsmanden er, og det tyder på, at den langfingrede railbird nu har forladt kasinoet.

daniel_cates_tweet