Dan Kelly hamrer mod ‘Millionaire Maker’-finalebordet

Det spidser for alvor til i Event 6, $1.500 No Limit Hold’em ‘Millionaire Maker’ – rekordturneringen, der havde hele 6.434 deltagere til start.

Bare 12 mand resterer i turneringen, der har en førstepræmie på lige under to millioner US dollars. $1.199.104, lyder det eksakte tal, og det er saftsuseme noget af et cash for et indskud på $1.500.

Læs også: Voldsomt: WSOP tager $951.450 i rake i $1.500-turnering

Spillet er i fuld gang på Rio All Suite Hotel and Casino, og chipleader netop nu er Chris Hunichen, der sidder med 5,5 millioner chips foran sig. Nummer to på leaderboardet er Dan Kelly, der har skrabet 4,3 millioner chips sammen.

Finalebordet kunne være fundet for længst i turneringen, men de mindre stakke er usædvanligt flipstærke. De tre spillere, der for en halv time siden var nederst på leaderboardet har alle vundet altafgørende flips, og dermed kan 12 spillere fortsat drømme om den helt store jackpot.

Læs også: Millionaire Matchmaker sætter WSOP rekord: – The Rio er et galehus!

Nummer 10-12 i turneringen får $82.205.

Finalebordets udbetalinger:

1. $199.104

2. $741.903

3. $534.506

4. $400.408

5. $302.104

6. $229.575

7. $175.714

8. $135.154

9. $105.154