Dagens hånd 94: Stram, løs eller bare snu?
“Jeg er begyndt at spille meget mere stramt. Det kan jeg lige så godt. De andre tror alligevel aldrig, at jeg har noget.”
Det var under 2011-udgaven af EPT London, der dengang blev afholdt i oktober måned, at Theo varslede, at nu ville han til at spille mere tight. Selvfølgelig var det ikke en ultimativ udmelding forstået på den måde, at han ville spille tight for enhver pris, men alligevel: Hvis alt var som det plejer at være (læs: at ingen alligevel tror på ham, red.), så ville Theo vise, at han skam også mestrede den stramme stil.
Theo Jørgensen er helt uden diskussion en af Danmarks mest snu pokerspillere. En mester udi kunsten at slå til på det rigtige tidspunkt – ganske enkelt. Og han har sikkert ment det, dengang han sagde, at han nu ville spille stramt. Men måske han også gerne ville have budskabet ud til omverdenen..? Måske han en dag – gerne om flere år – kunne få brug for at have den udmelding i baghånden. Og hvis du tror, at den tanke er ganske urealistisk eller helt ude på et absurd overdrev, så kender du ikke Theo Jørgensen, der mindst er lige så snu som han er heldig. Spørg bare dem, der kender ham.
Læs også: Theo: De ville kalde mig ned med otte høj
Og: Theo viser vejen i $63k-pot: SÅDAN spiller man de PLO-esser
På dag 4 af EPT London spillede Theo Jørgensen en stor hånd mod hollandske Raoul Refos – en hånd, hvor man i det mindste kan forestille sig, at Theos erklæring om sin nye tightness kan have kommet ham til gavn. Godt spillet – det er det i hvert fald.
Hånden
Theo Jørgensen sidder med omkring 660.000 og Raoul Refos sidder med omkring 750.000 chips før dagens hånd. Refos er under the gun, og han raiser til 24.000. Finske Pasi Sumonen og hollandske Ruben Visser caller, men Theo Jørgensen i big blind gør det nu til 80.000. Tilbage til Raoul Refos, der nu skyder den op i 174.000. Sumonen og Visser folder, og videre til Jørgensen, der tager sig en tænkepause. Han finder til sidst et call frem.
Theo Jørgensen checker, og Refos better stille og roligt 110.000. Tilbage til Theo Jørgensen, der igen går i tanken. Han beslutter sig, at den rigtige løsning er at gå all in for i alt 485.000, og tilbage til Refos. Nu er det hans tur til at tænke. Han stønner. Og folder.
Theo viser sin hånd, hvilket der med garanti også ligger en (bag)tanke eller to i:
Potten går til Jørgensen.
Theo Jørgensen:
Stram? Nah, nogle gange måske.
Løs? Nah, nogle gange måske.
Snu? You bet!