Dagens hånd 61: Sådan pisser du Phil Ivey af

I 2009 havde Phil Ivey chancen for at gøre alle dem, der har sagt, at World Series Of Poker Main Event aldrig igen bliver vundet af en stor stjerne, til skamme. Han var der, hvor det handler om at være – finalebordet i World Series Of Poker Main Event – men han fik ikke gjort arbejdet færdigt.

Året inden blev WSOP Main Event vundet af en ung dansker, og Phil Ivey kom aldrig til at spille nogen rolle i den turnering. Det skyldes især en hånd, der heldigvis er blevet dokumenteret for eftertiden.

Der er vist ingen tvivl om, at Phil Ivey i et eller andet omfang føler sig offer for usportslig optræden i den store hånd mod en amatørspiller, men lige umiddelbart virker det nu ikke som om, at amatøren har ondt i sinde. Han er bare usikker, og det er vel – et eller andet sted – til at forstå. Måske.

Det er trods alt Phil Ivey, der sætter ham all in.

He’s just nervous, Phil.

Vi springer tilbage til 2008 og World Series Of Poker Main Event. Det er ‘very early days’ i turneringen – og i Main Event betyder det helt konkret, at der er masser af ‘tosser’ tilbage: De berømte, de udklædte, de gamle, gratisterne og de utallige hobbyspillere.

De kan være farlige – meget farlige.

Hånden: 

Vi kommer først til bordet efter floppet er faldet:

En vis David Clark har skudt 700 efter det flop med sin:

Ivey har callet med sin:

Så til Colomba Duffy, der hæver til 2.825 med:

Clark folder, Ivey caller.

Turn er – naturligvis fristes man til at sige:

Duffy skyder 2.375, Ivey raiser til 9.000, og Duffy caller listigt og hurtigt.

25.250 på midten før river:

Duffy checker, og Ivey better 12.700 og sætter dermed Duffy all in.

And here we go:

Duffy tænker kun et par sekunder, før han caller, så det er ikke heri, at vi finder Iveys oplevelse af et slowroll. Det er Duffys usikkerhed omkring hånden, der virker til at irritere Phil Ivey grænseløst.

Kortene bliver vendt, og Duffy stiller sig op.

Ivey kigger undrende på Duffys kort.

“That’s the nuts,” siger Ivey.

“What?,” svarer Duffy.

Ivey gentager:

“That’s the nuts.”

“I know,” svarer Duffy – lidt paf.

“Hvorfor står du op, når du har nuts?,” spørger Ivey.

Og nu afslører Duffy så – omsider – hvad han rent faktisk tænker:

“If you have pocket kings you have me.”

Phil Ivey smiler – et opgivende og tydeligt irriteret smil.

“Ok. Ok. Nevermind, we just look at things differently,” siger Phil Ivey.

Se hele hånden i farvefjernsyn lige her